Et historisk interessant israelsk frimærke fra 1994, der markerer 100-året for Dreyfusaffæren (1894–1994).
Udgivelsen mindes en af de mest omdiskuterede retssager i europæisk historie, hvor antisemitisme, politiske interesser og militære magtstrukturer førte til en alvorlig justitsfejl.
Frimærket forbinder to centrale personligheder i sagen: den jødiske officer Alfred Dreyfus og den franske forfatter Émile Zola, hvis offentlige engagement blev afgørende for sagens udvikling.
Frimærkets vigtigste oplysninger:
-
-
-
Pålydende værdi: 1,40 shekel
-
Anledning: 100-året for Dreyfusaffæren
-
Motiv: Alfred Dreyfus under sin militære degradering
-
Tab: Émile Zola og avisartiklen J’accuse…!
-
Tema: Fransk historie, antisemitisme, menneskerettigheder, retshistorie og pressefrihed
-
Særlig detalje: Original illustreret tab
Den historiske baggrund
Dreyfusaffæren begyndte i 1894, da den franske officer Alfred Dreyfus (1859–1935) blev anklaget for at have videregivet militære hemmeligheder til Tyskland.
Dreyfus var kaptajn i den franske hær og kom fra en jødisk familie i Alsace.
På trods af et mangelfuldt bevismateriale blev han i december 1894 kendt skyldig i landsforræderi ved en militærdomstol.
Retssagen fandt sted i en periode, hvor antisemitismen stod stærkt i dele af det franske samfund, og Dreyfus’ jødiske baggrund fik betydning for den offentlige behandling af sagen.
Den 5. januar 1895 blev han offentligt degraderet på gårdspladsen ved École Militaire i Paris.
Hans militære insignier blev revet af uniformen, og hans officerssabel blev knækket.
Efterfølgende blev han deporteret til Djævleøen ud for Fransk Guyanas kyst, hvor han blev holdt fængslet under meget barske forhold.
Efterhånden begyndte oplysninger at komme frem, som pegede på, at Dreyfus var blevet uskyldigt dømt.
Mistanken rettede sig i stedet mod officeren Ferdinand Walsin Esterhazy, men dele af den militære ledelse forsøgte at beskytte den oprindelige dom.
Sagen udviklede sig til en national krise, der delte Frankrig i to lejre.
Émile Zola og J’accuse…!
Et afgørende vendepunkt kom den 13. januar 1898.
Denne dag offentliggjorde den berømte franske forfatter Émile Zola (1840–1902) sit åbne brev J’accuse…! i avisen L’Aurore.
Brevet var rettet til den franske republiks præsident, Félix Faure.
Zola anklagede en række højtstående militærpersoner og myndigheder for at have medvirket til at dømme en uskyldig mand og efterfølgende forsøgt at skjule sandheden.
Artiklen vakte enorm opsigt og blev et symbol på den intellektuelles ansvar for at gribe ind over for uretfærdighed.
Zola blev selv retsforfulgt og dømt for injurier. Han flygtede midlertidigt til England for at undgå fængsling.
Hans indsats bidrog imidlertid til at ændre den offentlige debat og øge presset for at få Dreyfus’ sag genoptaget.
I 1899 blev Dreyfus stillet for en ny militærdomstol, der endnu en gang kendte ham skyldig, men med formildende omstændigheder.
Han blev kort efter benådet.
Først i 1906 blev Dreyfus fuldstændig rehabiliteret, da den franske kassationsdomstol ophævede dommen.
Han blev genoptaget i hæren og udnævnt til ridder af Æreslegionen.
