Hvordan produceres frimærker?

En introduktion til trykmetoder, papirtyper og perforering

Frimærker virker måske små og enkle, men deres tilblivelse er resultatet af et imponerende håndværk, hvor kunst, teknik og præcision går hånd i hånd. At forstå, hvordan frimærker bliver produceret, kan både gøre dig til en bedre samler og give et helt nyt blik på de farverige små kunstværker.

Trykmetoder – når motivet bliver til

Gennem tiden er flere forskellige trykmetoder blevet brugt til frimærkeproduktion. Nogle er gamle og mekaniske, mens andre er højteknologiske. Her er de vigtigste:

Bogtryk (typografi)

Den ældste metode, hvor motivet er hævet på trykpladen. Blækket overføres direkte til papiret.
Kendetegn: let indpresset motiv, en anelse ujævn farve.
Bruges til: mange klassiske frimærker fra 1800-tallet.

Ståltryk (kobberstik / intaglio / recess printing)

Motivet er indgraveret nede i selve pladen. Blækket presses ned i fordybningerne og overføres derefter til papiret under højt tryk.
Kendetegn: tydelige, skarpe linjer og en svag relief-effekt, som kan mærkes med fingerspidserne.
Bruges til: højkvalitetsudgaver og mange europæiske frimærker.

Offsettryk

En moderne metode, hvor motivet først trykkes på en gummicylinder og derfra overføres til papiret.
Kendetegn: glatte overflader, klare farver og mulighed for mange farvelag.
Bruges til: de fleste nyere frimærker.

Fotogravure

Her kombineres fotografi og dybtryk, så motivet får meget fine nuancer.
Kendetegn: bløde overgange, høj detaljegrad.
Bruges til: store oplag og fotobaserede motiver.

Papirtyper – mere end bare papir

Papiret spiller en stor rolle for både kvalitet, holdbarhed og udseende.

Almindeligt papir

Standardpapir uden særlige kendetegn. Bruges til mange moderne udgivelser.

Vandmærkepapir

Papiret får et mønster – et vandmærke – indpresset under produktionen.
Formål: sikkerhed mod forfalskning og identifikation af udgaver.
For samlere kan vandmærket være afgørende for værdi og sjældenhed.

Kridtpapir

Papiret er påført et tyndt kalklag, som giver en glat overflade og ekstra skarphed i trykket.
Tip: kridtpapir kan identificeres ved forsigtigt at køre en blød grafitstift hen over hjørnet – den efterlader gerne en mørk streg (som ikke kan fjernes, så pas på).

Fluorescerende eller fosforiseret papir

Indeholder fosforstriber eller fluorescerende lag, som gør det lettere for postvæsenets maskiner at aflæse frimærkerne.
Bruges til: moderne, maskinsorterede forsendelser.

Perforering – når frimærket får sine takker

Frimærker trykkes næsten altid i ark, der efterfølgende perforeres, så de er lette at rive fra hinanden.

Nåleperforering

Små nåle laver perforeringshullerne.
Kendetegn: runde, regelmæssige huller.

Kam- eller liniestansning

Perforering i hele rækker ad gangen, hvilket giver jævnt takket design.
Bruges til: de fleste moderne ark.

Tandningstal

Angiver hvor mange takker der er pr. 2 centimeter.
Eksempel: Takning 14 betyder 14 perforationer på 2 cm.
For samlere er tandningen ofte afgørende, da samme frimærke kan være udgivet i flere perforeringsvarianter.