Israel 1994 – 60 år med offentlig bustransport

Et dekorativt og kulturhistorisk interessant israelsk frimærkesæt fra 1994, der skildrer udviklingen af landets offentlige bustransport gennem tre forskellige årtier.

Serien viser tre karakteristiske køretøjer, der repræsenterer væsentlige stadier i transporthistorien: de små og forholdsvis primitive busser fra 1920’erne, de større busser fra 1940’erne og de moderne dieselbusser fra 1960’erne.

Motiverne kombinerer farvelagte illustrationer af køretøjerne med historiske fotografier og kortudsnit. Under hvert frimærke findes en original tab med gamle busbilletter og emblemer fra israelske trafikselskaber.

Seriens tre frimærker:

• 80 agorot – Ford Model T, 1920’erne: En tidlig bus bygget på det berømte Ford Model T-chassis. Motivet viser et åbent køretøj med røde hjul og en enkel passageroverbygning.
• 1,40 shekel – White Super, 1940’erne: En større bus med lukket karrosseri, der repræsenterer udviklingen af den organiserede bustransport i årene omkring Israels grundlæggelse.
• 1,70 shekel – Leyland Royal Tiger, 1960’erne: En karakteristisk grøn og hvid bus, der illustrerer moderniseringen af den israelske busflåde i efterkrigstiden.

Den historiske baggrund

Den organiserede bustransport fik voksende betydning i Palæstina i 1920’erne, hvor nye jødiske bosættelser og bysamfund skabte behov for regelmæssige forbindelser mellem byer og landområder.

I begyndelsen blev transporten ofte varetaget af små private vognmænd, der benyttede ombyggede personbiler og lette lastbiler.

Ford Model T var et af de køretøjer, der kunne anvendes til denne tidlige persontransport. Den forholdsvis enkle konstruktion gjorde modellen velegnet til ombygning og reparation.

Efterhånden blev transportvirksomhederne organiseret i større sammenslutninger og kooperativer.

Et af de mest betydningsfulde selskaber blev Egged, der blev grundlagt i 1933 gennem en sammenslutning af mindre transportkooperativer.

I 1940’erne spillede busserne en stadig vigtigere rolle i forbindelsen mellem byer, landsbyer og landbrugsbosættelser.

Under Israels uafhængighedskrig i 1948 fik busserne også betydning for transport af civile, forsyninger og personale under vanskelige forhold.

I 1950’erne og 1960’erne blev busflåden gradvist moderniseret med større og mere komfortable køretøjer.

Britiske Leyland-busser kom til at spille en fremtrædende rolle i denne udvikling og blev et velkendt syn på israelske veje.

Den kollektive bustransport fik særlig betydning i Israel, hvor jernbanenettet i mange år var begrænset, og hvor busserne derfor blev en afgørende del af den nationale infrastruktur.

Frimærkernes motiver

De tre frimærker er opbygget efter samme grafiske princip.

Hvert frimærke viser en stor farvelagt illustration af en historisk bus, mens baggrunden indeholder et kort over Israel og et mindre historisk fotografi.

Ford Model T – 1920’erne

Det første frimærke viser en tidlig bus med åbent passagerrum og karakteristiske røde hjul. I baggrunden ses et historisk køretøj og en gengivelse af et ældre transportdokument.

White Super – 1940’erne

Det andet frimærke viser en blågrå bus med afrundet front og stort passagerkarrosseri. Baggrunden indeholder et historisk fotografi af en bus og en gruppe mennesker.

Leyland Royal Tiger – 1960’erne

Det tredje frimærke viser en grøn og hvid bus med moderne front og store panoramavinduer. I baggrunden ses en ældre bus i trafik.

Tilsammen illustrerer de tre motiver den teknologiske og samfundsmæssige udvikling i den israelske transportsektor.