Newspaper stamps – frimærker til avisernes masseforsendelser

I anden halvdel af 1800-tallet voksede avisernes betydning markant. Bedre trykketeknik, stigende læsefærdighed og udbygningen af jernbaner og postvæsen gjorde det muligt at distribuere aviser til abonnenter langt fra udgivelsesstedet. Det skabte samtidig behov for en billigere og mere effektiv måde at betale portoen på. Løsningen blev i flere lande særlige frimærker til aviser – på engelsk kaldet newspaper stamps og på tysk Zeitungsmarken.

De østrigske avisfrimærker er blandt de bedst kendte. Østrig var faktisk det første land i verden, der indførte særlige selvklæbende frimærker udelukkende til betaling af avisforsendelser. De første blev taget i brug den 1. januar 1851 og kendes i dag som de berømte Merkur-frimærker.

Porto eller afgift?

Når man beskæftiger sig med avisfrimærker, er det vigtigt at skelne mellem to forskellige typer mærker.

Avisportomærker betalte for postvæsenets transport af avisen fra udgiveren til abonnenten eller det lokale postkontor. Det var altså egentlige postfrimærker, selv om de kun måtte anvendes til bestemte avisforsendelser.

Avisafgiftsmærker – på tysk Zeitungsstempelmarken – dokumenterede derimod, at en statslig afgift på avisen var blevet betalt. De fungerede som stempelmærker og havde ikke nødvendigvis noget med selve portoen at gøre.

En østrigsk avis kan derfor undertiden være forsynet med to mærker: ét for avisafgiften og ét for postbefordringen. Det kan ligne en almindelig blandingsfrankering, men mærkerne betalte i virkeligheden for to helt forskellige ydelser.

Det østrigske system

Den østrigske ordning var først og fremmest beregnet på avisudgivere. Registrerede forlag kunne købe avisfrimærker til en særlig lav takst og anvende dem på aviser og tidsskrifter, der blev sendt til abonnenter inden for riget.

Mærkerne blev ikke solgt på samme måde som almindelige frimærker. De blev normalt leveret til godkendte udgivere gennem bestemte postkontorer og ofte kun i hele ark. Aviserne skulle sorteres efter bestemmelsessted og afleveres samlet til postvæsenet. Den særlige avistakst var betydeligt lavere end den almindelige porto for tryksager.

Mange aviser blev samlet i bundter under transporten. Først på bestemmelsespostkontoret blev bundterne åbnet, hvorefter mærkerne på de enkelte aviser blev annulleret. Derfor findes østrigske avisfrimærker ofte med stempler fra modtagerens postkontor og ikke fra byen, hvor avisen blev udgivet.

Det har stor betydning for samlere. Et stempel på et avisfrimærke kan ikke altid vurderes efter de samme kriterier som et tilsvarende stempel på et almindeligt brev.

Merkur – budbringeren som symbol

Motivet på Østrigs første avisfrimærker var Merkur, den romerske gud for handel og kommunikation. Valget var oplagt: Merkur var gudernes budbringer og blev dermed et naturligt symbol på formidlingen af nyheder.

Den første udgave fra 1851 havde ingen trykt værdiangivelse. I stedet viste farven, hvad mærket kunne anvendes til. Det blå mærke gjaldt normalt for én avis, mens andre farver blev fremstillet til bundter med flere eksemplarer.

Den sjældneste udgave er den cinnoberrøde Merkur, der blev udgivet i 1856 til forsendelse af ti aviser. Mærket blev som regel anbragt på indpakningen omkring et avisbundt. Når bundtet nåede frem, blev papiret revet op og smidt væk. Derfor overlevede kun ganske få eksemplarer. Den cinnoberrøde Merkur regnes i dag blandt de store sjældenheder i østrigsk filateli.

De mere almindelige Merkur-mærker kan derimod stadig findes til overkommelige priser, især som løse og stemplede eksemplarer.

Avisfrimærkerne omkring år 1900

Omkring år 1900 var det østrigske system blevet en fast del af postvæsenets håndtering af den omfattende avistrafik. Aviser og tidsskrifter udkom på mange forskellige sprog i det store østrig-ungarske rige, og postvæsenet spillede en afgørende rolle i deres distribution.

Ved overgangen til den nye møntfod – kroner og heller – blev der den 20. december 1899 udgivet en ny serie avisfrimærker. Den almindelige takst for én avis blev fra begyndelsen af 1900 angivet som 2 heller. Serien omfattede værdierne:

• 2 heller i blå
• 6 heller i orange
• 10 heller i brun
• 20 heller i rosa

Værdierne kunne blandt andet bruges til henholdsvis én, tre, fem eller ti aviser. Merkur vendte tilbage som motiv, nu i en mere moderne udformning og med tydelige værdicifre.

Mærkerne var uden takning. Mange forlag forsynede dog selv arkene med gennemstikning eller perforering, så mærkerne lettere kunne adskilles. Disse private takninger kan være meget forskellige – fra omhyggeligt udførte perforeringer til skæve og uregelmæssige rækker af huller. De er ikke nødvendigvis tegn på beskadigelse, men kan være en del af mærkets oprindelige anvendelseshistorie.

Koloman Mosers avisfrimærker

I 1908 udsendte Østrig en ny frimærkeserie i anledning af kejser Franz Josephs 60-års regeringsjubilæum. Serien blev udformet i tidens jugendstil, og den berømte kunstner og designer Koloman Moser stod bag en væsentlig del af det kunstneriske udtryk.

Også avisfrimærkerne fik et nyt design. De viste igen Merkurs hoved, men nu i en enkel og stærkt stiliseret komposition med store værdicifre. Serien omfattede værdier på 2, 6, 10 og 20 heller.

Mosers avisfrimærker er gode eksempler på, hvordan selv et meget beskedent brugsfrimærke kunne blive påvirket af samtidens kunst og grafiske design. De tilhørte massepostens praktiske verden, men bar samtidig præg af den kunstneriske fornyelse, som kendetegnede Wien omkring århundredskiftet.

Hvorfor findes så få komplette aviser?

Aviser var forbrugsvarer. Når de var læst, blev de smidt ud, brugt som indpakning eller genanvendt. Frimærkerne blev ofte klippet af eller vasket af papiret af tidligere tiders samlere. Derfor er et løst avisfrimærke som regel langt mere almindeligt end et mærke, der stadig sidder på den oprindelige avis, adresseetiket eller banderole.

For posthistorikere er komplette forsendelser særligt interessante. De kan fortælle:

• hvilken avis mærket sad på
• hvor avisen blev udgivet
• hvem modtageren var
• hvilken takst der blev anvendt
• hvor mærket blev annulleret
• om der samtidig blev betalt en særlig avisafgift

En almindelig løs mærkat kan således blive en langt mere interessant historisk genstand, når den bevares sammen med sin oprindelige sammenhæng.

Avisfrimærker efter monarkiets fald

Efter Østrig-Ungarns opløsning i 1918 blev eksisterende mærker blandt andet forsynet med overtrykket Deutschösterreich. Den økonomiske uro og den efterfølgende inflation førte til nye værdier og ændrede portotakster.

Fra 1920 blev en stadig større del af avisportoen afregnet kontant efter avisernes samlede vægt. Den 1. marts 1922 blev de østrigske avisfrimærker endeligt taget ud af brug, og udgiverne skulle herefter betale avisportoen kontant.

Dermed sluttede en mere end 70 år lang periode, hvor særlige frimærker havde været en synlig del af Østrigs avisdistribution.

Små mærker med en stor historie

Avisfrimærker kan umiddelbart virke mindre iøjnefaldende end almindelige frimærker. Mange er utakkede, enkelt udformede og uden motiver af konger, landskaber eller historiske begivenheder. Til gengæld fortæller de en væsentlig historie om massemediernes udvikling.

De viser, hvordan postvæsenet gjorde det økonomisk muligt at bringe nyheder ud til et stort publikum. Samtidig afspejler de skiftende valutaer, politiske omvæltninger, tekniske arbejdsmetoder og tidens grafiske stil.

De østrigske avisfrimærker omkring år 1900 er derfor mere end blot en specialitet for frimærkesamlere. De er små vidnesbyrd om en tid, hvor den trykte avis var et af samfundets vigtigste kommunikationsmidler – og hvor Merkur stadig bragte nyhederne frem.